Liste over vine fra vingården Catherine Marshall Wines

Catherine Marshall er et ikon i Sydafrikansk vinproduktion. Hun har arbejdet i Bourgogne, Bordeaux, St. Emillion, Californien, Oregon og Australien samt selvfølgelig Sydafrika. Hun er specielt kendt for Pinot Noir som regnes for noget af det bedste oversøiske Pinot Noir i verden.

Catherine Marshall Wines startede i 1996 som en sammenkomst, hvor Cathy og hendes venner barfodet stampede den første vin på stranden. Siden da er det gået stærkt og hendes vin findes nu på de bedste restauranter, vinhandler og er bl.a. fast i sortimentet hos British Airways First Class.

Et ikon bliver til

I 1991 sang Apartheid styret på sidste vers i Sydafrika og landet var i en tilstand af borgerkrig. Men der var også små lyspunkter i 1991. For Catherine Marshall var det hendes eksamen fra Universitet i vinproduktion. Catherine arbejdede på de lokale vingårde, men søgte inspiration uden for det dengang lukkede land og fik jobs i bl.a. Bourgogne, St. Emilion, Oregon, Californien og Australien. Inspirationen tog hun med tilbage til Sydafrika, da hun i 1997 – kort efter Mandela’s tiltrædelse – startede sin egen produktion i Barefoot Wine Co. Selskabet blev som det første starten på ”garage vin” bølgen i Sydafrika, hvor man gjorde op med high-tech produktion for at finde tilbage til det gode håndværk og at udvælgelsen af druerne og marken som sjælen i vinen. Cathy blev samtidigt den første kvinde med eget vinselskab.

Arbejdet har siden i den grad givet pote med utallige top-anmeldelser og hædersbevisninger. Hun er nu kendt som dronningen af Pinot Noir og hendes Pinot er flere år i træk hædret som bedste sydafrikanske Pinot Noir af Tim Atkin. Hun har fået legendariske 5 stjerner i Platters Guide og har nogle af de mest eksklusive restauranter, hoteller og luftfartsselskaber på sin kundeliste.

Cathy fokuserer på druer fra Elgin, som med sit kolde klima giver ideelle forhold for dyrkning af kompleks kvalitets vin. Kernen er Pinot Noir, men hun laver ligeledes fantastiske Riesling, Chenin Blanc og Merlot.

Aktive filtre