En flaske vin til under 50 kroner?

Det finder du desværre ikke hos WineGuys.

Ret skal være ret, vi har tit købt og drukket en flaske vin købt i et supermarked til kr. 50 eller derunder. Men efter vi er kommet ind i import af vin, har vi fået større indsigt i økonomien omkring vin og vindyrkning.

Hvis vi skal kunne sælge en vin til kr. 50 efter transport, punktafgift, told, emballageafgift, 5-10 kroner i dækningsbidrag til løn og faste omkostninger og så moms, så kan vi betale vinbonden EUR 1,5 for en flaske af hans vin. En glasflaske med 2 etiketter og prop koster ca. ZAR 15, hvilket er ca. 1 EUR. Det vil sige, at bonden har kr. 3-4 til at betale sine medarbejdere, dyrkning af markerne, afskrivninger på sit materiel og sin gård før han har noget til sig selv. I vores verden hænger det ikke sammen. Det tvinger enten bonden til at underbetale sine medarbejdere, producere en lav kvalitet for kvantitet eller ikke investere i sin udvikling. Det synes vi ikke er bæredygtigt og har derfor valgt det fra.

Når det er sagt, er vi fuldt ud klar over, at der kan være andre producenter og importører som har en anden økonomi, der kan gøre det bæredygtigt.

Men nu ved du, hvorfor du ikke finder vin i den prisklasse hos WineGuys.