Hvidvin

Underkategorier

  • Chardonnay

    Chardonnay dyrkes i stort set alle vinregioner i verden med success og er måske den mest kendte hvidvins drue.

    Chardonnay er ikke kendt som en aromatisk drue, hvilket betyder at indtrykket af vinen hovedsageligt kommer fra munden og i mindre grad fra næsen. Det betyder også, at Chardonnay påvirkes meget af hvor de er dyrket og hvordan den er håndteret i kælderen. Klassiske varme regioner giver typisk mere fyldige vine med smag af moden frugt, mens kolde regioner giver lidt mere grønne æbler og citrus. Men hertil kommer hvordan vinbonden behandler den i kælderen. At lade vinen ligge på gærrester (sur lie) giver lidt fylde. Malolaktisk konvertering omdanner æblesyre til mælkesyre og giver den velkendte smørsmag.

    Tilsidst er der spørgsmålet om fad eller ståltank? Fad kan give en fornemmelse af blødhed og fedme samt duft af vanille og røg. Ståltank bevarer derimod vinens friskhed, syrlighed og frugtnoter og giver et mere sprødt udtryk. Se vores store udvalg af Chardonnay hvidvin forneden, eller gå på opdagelse blandt alle vores hvidvine her.

  • Chenin Blanc

    Hvis du er på udkig efter en god og spændende hvidvin, er det altid værd at overveje en hvidvin på druen Chenin Blanc. Chenin Blanc er en druesort, som byder på rigtig mange muligheder - både tørre, søde, friske og fyldige vine - afhængigt af, hvor vinen kommer fra og hvilke egenskaber vinbonden ønsker at fremhæve. Du finder altid et spændende og varieret udvalg af vine lavet på Chenin Blanc her hos Wineguys.

    Hvor kommer Chenin Blanc-vine fra? 

    Chenin Blanc er en drue, der har tæt forbindelse til druerne Sauvignon Blanc og Traminer, og druen kommer derfor også fra samme områder i Frankrig. I Frankrig er det i dag Loire-området, der står for den største produktion af Chenin Blanc-vin, og Frankrig er her, du finder de største vinmarker med den populære drue. 

    Den største producent af Chenin Blanc er dog Sydafrika. Her er det den mest udbredte hvidvinsdrue og der dyrkes næsten dobbelt som meget som i Frankrig. Chenin Blanc herfra er meget populært både i supermarkedet og som international topvin.

    Herudover har Chenin Blanc også spredt sig til resten af verden, hvor især USA og Australien er kendte for deres produktion af vine på den smagfulde drue. 

    Hvad kendetegner Chenin Blanc?

    Chenin Blanc er en alsidig drue, hvilket betyder at den kan bruges til at fremstille vine med meget forskellige kvaliteter. Som nævnt ovenfor kan du både få vine, der er tørre, halvtørre, halvsøde og søde, mens vinens intensitet også kan variere fra det lette og friske til det tunge og det fede og fyldige. 

    Chenin Blanc-vine lagres på et væld af forskellige måder både på egefade, beton, ler og stål, hvilket naturligvis leder til endnu mere variation i den endelig vins udtryk. 

    Alligevel er Chenin Blanc-vin typisk til den lidt mere tørre side, hvor en let sødme er med til at balancere den syre, som den også indeholder. Druen giver i alle tilfælde en rund vin, men vinens karakter afhænger typisk af, hvor den kommer fra. 

    Der findes også mousserende Chenin Blanc-vine.

    Sydafrikansk Chenin Blanc

    Når du køber en Chenin Blanc fra Sydafrika, kan du i højere grad se frem til en tør vin. I Sydafrika dyrkes Chenin Blanc ofte på meget gamle stokke, som giver en mere tropisk karakter til vinen. De seneste år har der været stor hype om de bedste Chenin Blanc vine, og de har høstet stor international anerkendelse. 

    Fransk Chenin Blanc

    Chenin Blanc fra Frankrig hører typisk til i den mere lette og sprøde ende, hvor vinene indeholder noter af grønne og gule æbler. Frankrig fremstiller også Chenin Blanc i den mere søde ende. Disse vine kommer fra Loire og har en helt særlig karakter, da de er lavet på druer, der får lov at modne sent og som rammes af en svamp - også kendt som Botrytis. 

    Hvilke retter går godt til Chenin Blanc?

    Chenin Blanc-hvidvin er et rigtig godt valg til mad, da druens indhold af både syre og sødme giver mange muligheder, når det kommer til at matche den med mad. Chenin Blanc-hvidvin er eksempelvis et godt valg til krydret mad, hvor vinens karakter er med til at bringe mange af de gode nuancer i maden frem.  

    Druen kan matche krydret mad på en måde, som få andre druer kan, hvilket også gør vinen til et godt valg til asiatisk mad, hvor det sure og det søde kombineres med et væld af forskellige krydderier som kanel, dild, fennikel og meget andet. Også til de helt stærke smage som ingefær går druen rigtig fint til, mens du også sagtens kan finde en Chenin Blanc frem til ostebordet. 

    Køb Chenin Blanc-vin hos Wineguys

    Hvis du er på udkig efter en alsidig hvidvin med mange gode kvaliteter, er en Chenin Blanc det helt rette valg. Her hos Wineguys finder du altid et spændende udvalg af de populære hvidvine, som du kan købe til skarpe priser lige her på siden.

  • Riesling

    Riesling er en hvidvinsdruesort, der er kendt for at producere nogle af verdens mest værdsatte og berømte hvidvine. Den er hjemmehørende i Rhin-regionen i Tyskland, men den dyrkes også i mange andre lande rundt om i verden, herunder Østrig, Frankrig, Sydafrika og USA.

    Riesling-vine er kendt for deres høje syreindhold og delikate smags- og dufte. De har ofte en lys til medium krop og kan variere i farve fra bleggul til gylden. Riesling-vine er kendt for deres karakteristiske smag af grønne æbler, ferskner og citrus, og de kan også have blomster- eller honningnoter.

    Riesling-vine er ofte kategoriseret efter deres sødmeniveau, med muligheder, der spænder fra tør til sød. Tørre Rieslings er sprøde og forfriskende, hvilket gør dem til et godt valg til at nippe til alene eller til at kombinere med lettere retter. Søde Rieslinger er derimod rige og lækre, og de nydes ofte til dessert eller som dessertvin alene.

    Uanset om du foretrækker en tør eller sød Riesling, vil denne alsidige vin helt sikkert behage med sin delikate smag og forfriskende syre.

  • Sauvignon Blanc

    Sauvignon Blanc er en meget ligetil hvidvin. Den er tydelig aromatisk og du kan kende den næsten med det samme på duften af hyldeblomst/ græs og den lyse klare farve. Det er en lettere vin som fremstår frisk og sprød og lige til at sætte tænderne i på terrassen i sensommeren. Sauvignon Blanc dyrkes efterhånden over hele verden. Særligt de sidste par årtier har oversøiske lande med New Zealand i spidsen haft stor succes med Sauvignon Blanc. De oversøiske eksemplarer har ofte en lidt mere intens frugt end de mere sky europæiske. I kælderen kommer vinen næste altid på ståltanke for at fremhæve vinen friskhed og aromatiske egenskaber. Sauvignon Blanc forfører med lækre noter af hyldeblomst, stikkelsbær og urter, hvilket gør, at den passer specielt godt til fisk og skaldyr.

  • Hvidvin blends
  • Andre druer

Aktive filtre

Vi tilbyder en lang række lækre hvidvine til attraktive priser. Næsten alle vores hvidvine importerer vi selv, og vi kan derfor tilbyder dem uden fordyrende mellemled. Vi har brugt meget tid på at finde de rigtige vinproducenter, der tilbyder hvidvin af høj kvalitet, men til priser vi alle kan være med på.

Blandt vores hvidvine finder du fed Chardonnay, frisk Sauvignon Blanc, balanceret Riesling og fyldig Chenin Blanc blandt meget andet.

Har du spørgsmål til vores hvidvin eller ønsker du et godt råd om parring af hvidvin til mad, så er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Bliv klogere på god hvidvin

Hvis du gerne vil blive mere skarp på hvidvin, så kan du bare blive hængende her, hvor vi dykker ned i de gyldne dråber. Hvidvin kan utroligt meget, og der produceres fantastisk vin over nærmest hele kloden, fra New Zealand til Sydafrika og til de europæiske himmelstrøg, hvor druer som Riesling og Chardonnay er med til at definere henholdsvis tysk og fransk hvidvin.

Lær de druer at kende, der definerer god hvidvin

Når det gælder hvidvin, så er der en håndfuld druer, som er særligt gode at kende. Det drejer sig om forskellige slags lyse vindruer, der, når de bliver lavet til vin, skaber fantastiske hvidvine - enten alene eller i kombination med en anden druesort. 

Frankrigs lyse druesorter

Frankrig er en absolut supermagt, når det gælder vin, og det er ikke kun, når vi taler rødvin, det er også tilfældet med hvidvin. Når du handler hvidvin, så kan du med fordel få fat på franske hvidvine, der er lavet på Chardonnay eller Sauvignon Blanc. Disse druer har vidt forskellige karakteristika, så måske vil du være vild med den frugtige chardonnay, men mindre begejstret for den friske syre i Sauvignon Blanc eller omvendt. Uanset hvad, så kan vi kun anbefale dig, at du smager på et par gode flasker hvidvin, der er lavet på disse druer.

Sydafrikansk stolthed

Man kan ikke sige god hvidvin uden også at nævne Riesling. Riesling er en drue, som du næsten kun finder i Sydafrika, og det er en hvidvinsdrue, der har en frisk og samtidig dyb smag og aroma. En god Riesling er simpelthen en stor fornøjelse.

Delikat hvidvinsdrue

I Sydafrika bliver der også produceret fantastisk hvidvin, og det er blandt andet på den skønne drue, Chenin Blanc. Chenin Blanc finder du også i Frankrig, men det er en drue, der fungerer rigtigt godt med den jord, som findes naturligt i Sydafrika.

Italienske hvidvinsdruer

I Danmark er det ofte den italienske rødvin, der får mest omtale, men du finder også dejlig hvidvin i Italien. Prøv eksempelvis den lidt sjældne Arneis, der er en drue, som du kan finde i vores udvalg. Det er en drue, der har en harmonisk blanding af frugt og syre, som man ikke bliver træt af at smage på.

FAQ - Godt at vide om hvidvin

Vi har i det følgende afsnit samlet nogle af de spørgsmål, som vi ofte støder på vedrørende hvidvin:

Hvor længe kan hvidvin holde sig?

Hvis du har åbnet en flaske hvidvin, så kan du sætte den i køleskabet med prop på og regne med, at den er god i et par dage men heller ikke længere. En god flaske hvidvin bør du derfor ikke lade stå, men hellere åbne når du ved, at den vil blive drukket og nydt til sidste dråbe.

Hvilken temperatur skal en hvidvin have?

I modsætning til rødvin, så er en hvidvin bedst, hvis den serveres køligt. Du kan roligt sætte din hvidvin i køleskabet, og så tage den ud en halv time før den skal drikkes. Så rammer du en temperatur på omkring de 8 grader, der er ideel for de fleste hvidvine. Den almindelige køleskabstemperatur på 5 grader er dog for koldt, så husk at tage den ud før den skal drikkes.

Hvor mange genstande er der i en flaske hvidvin?

I en flaske hvidvin på 75 cl og med almindelig alkoholstyrke på omkring de 12% er der 6 genstande. Det svarer til 6 glas af hver 1 genstand.

Hvor mange kalorier er der i en flaske hvidvin?

I den samme almindelige flaske hvidvin på 75 cl vil du finde omkring 623 kcal, hvilket står for kilokalorier.

På rejse i den gode hvidvin

Hvidvin er en fantastisk vintype, som fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som rødvin. En god hvidvin kan være den ideelle drikkevare til mange typer mad og indeholde en utrolig dybde og forskellighed vinene imellem. Hvidvin er ikke bare vinen, der går til fisk og fjerkræ - den har en meget større rækkevidde, som er værd at udforske.